Vi  læser og hører jævnligt, at sukker og søde sager kan skabe afhængighed på linje med rusmidler, og at de er usunde og fedende. Det er naturligt, at søde sager kommer let i fokus, da vi alle har en medfødt præference for sødt. Men afhængighed som ved rusmidler er der ikke tale om!

Et af de store problemer er, at begrebet ’afhængighed’ indgår i det daglige sprog og ofte bruges på linje med afhængighed af narkotika og rusmidler. Men afhængighed kan betyde flere ting. Man skelner mellem

afhængighed af stoffer/rusmidler som narko, medicin, alkohol og nikotin

afhængighed af aktiviteter/adfærd som træning, sex, gambling og spisning

Hjernens belønningssystem er involveret i begge former for afhængighed. Der er dog tale om en langt mindre effekt, når det drejer sig om søde sager end om narkotiske stoffer eller rusmidler. Belønningen ved bestemte former for adfærd som at (over-)spise er psykisk ro. Indre ubehag, tristhed, rastløshed og andre negative følelser dæmpes eller fjernes for en stund.

Denne belønning, øger risikoen for, at man fortsætter ind i et mønster med tvangspræget adfærd. Det vil sige med gentagne forsøg på at kontrollere adfærden uden succes og fortsættelse trods negative konsekvenser.

Intet tyder på, at man kan blive afhængig af søde sager, hvis man mener afhængig af stoffet sukker. Men der er til gengæld noget, der tyder på, at man kan blive afhængig af at spise søde sager og fast food/snacks (såkaldt velsmagende, energitætte madvarer). Men vel og mærke kun, hvis der er tale om et bestemt mønster, der gentages, med skiftevis restriktion/forsagelse og overspisning, for at fjerne negative følelser og indre ubehag.

Afhængighed er imidlertid ikke hele forklaringen på disse lidelser. Når det drejer sig om spiseforstyrrelser, spiller også genetiske, sociale, psykologiske, familiemæssige og samfundsmæssige og kulturelle faktorer en rolle. Desuden er der tale om såvel disponerende, udløsende som vedligeholdende faktorer. Og én blandt mange vedligeholdende faktorer kan sagtens være afhængighed af at spise bestemte ting (’food addiction’).

At spise kage, eller gå amok i kagedåsen, chips posen, efter du har slået op med en kæreste – at indtage store mængder mad i stressede tider, at spise mere, end vores krop faktisk behøver, osv. Dette kaldes følelsesmæssig overspisning.

Vi tror, at “det at være normale mennesker” betyder at være konstant på vagt omkring mad, og at vi bør være bange for chokolade og flødeskum fordi det feder. Overbeviste om, at hvis vi kan kontrollere den “store indre sult”, så vil vi finde fred. Men spisning bliver ofte en metafor for den måde, vi lever på, og den måde vi håndterer vores følelser på. I mange tilfælde af mekanisk spisning, (trøstespisning, stress spisning, kedsomheds spisning, overspringes handlinger) fungerer mad som en røgskærm, der ikke lader os indse det rigtige problem:

Vi har mangel på den følelsesmæssige kontrol, og forsøger at fylde den tomhed op som vi mærker, den uro i kroppen,- men det lader sig ikke gøre med mad og nydelsesmidler, for svaret skal findes i andre områder af vores liv.

Forholdet mellem følelsesmæssige mangler, accept og mad

Mad kan blive en erstatning for følelsesmæssig balance.

Hvor mange gange har du ikke brugt din frustrationer til at spise et kæmpe måltid eller en god portion chokoladeis? De tvangstanker, der driver os, hvad angår mad, er ofte faktisk følelsesmæssig fortvivlelse.

Kurer fungerer ikke, fordi mad og vægt er symptomerne, ikke problemet.

Hvis vi er ærlige, kan vi se, at det at koncentrere sig om vægten, er en måde ikke at være opmærksom på årsagerne hvortil så mange mennesker tyer til mad, når de tror, de er sultne. Dette forstærkes også af vores samfund, der fokuserer på de ekstra kilo og hvor mange kalorier, der indtages.

Ekstra vægt er blot et symptom.

Vi tror også, at det at tabe os og få en smuk figur vil bringe os al den følelsesmæssige udløsning fra de smertefulde ting, der får os til at lide. Selv hvis vi ændrer vores vægt en smule, vil vi fortsat være ulykkelige, hvis vi ikke overvejer de underliggende årsager.

Den onde cirkel af følelsesmæssig overspisning

På en eller anden måde maskerer vores bekymring for vores krops endnu dybere bekymringer. Det skaber en ond cirkel med uopklarede bekymringer, der sænker vores evne til at vokse og udvikle os som mennesker.

For nogle, er det rigtige problem ved overvægt og følelsesmæssig overspisning, at mad blive en erstatning for kærlighed.

Overspisning vil blot give flere problemer

Når vi spiser på en ubalanceret måde, passer vi på os selv på en usund måde. Men som jeg har nævnt, er det at udløse sine frustrationer gennem mad og vægtøgning kun et symptom, der genskaber sig selv i en ond cirkel. Så hver eneste gang vi overspiser, forstærker vi troen på, at den eneste måde, hvorpå vi kan opnå det, vi ønsker, er at give det til os selv gennem ernæring.

Det er derfor, at hver gang vi giver efter for lysten til mad som resultat af en følelsesmæssig ubalance, forstærker vi den håbløshed, der er forbundet med vores problem. Det skaber endnu større mangel på kontrol. En virkelig ond cirkel, der bare fortsætter, fordi behovet for at spise skriger til os mere og mere. Følelsesmæssig overspisning eller en ernæringsmæssig ubalance fungerer ofte som en form for ” plastisk behov”

De fleste af os kender til at spise for meget især af søde sager og snacks. Man hvad betyder overspisning? Man skelner mellem objektiv og subjektiv overspisning.

Objektiv overspisning omfatter mængder, der er langt større end, hvad vi normalt vil kunne spise. Fx en 1 stor pose slik, 1 pose kanelgifler og 1 plade chokolade på én gang.

Subjektiv overspisning dækker over, at man selv har en opfattelse af at have spist alt for meget, men der er i virkeligheden tale om normale mængder som fx ½ plade chokolade eller et stykke kage. Opfattelsen bygger på, at man tror, at chokolade og kage er meget usundt og derfor forbudt at spise.

Der er forskellige former for overspisning:

1.Følelsemæssig overspisning.

Følelsesmæssig overspisning (trøstespisning)

Vores spisevaner påvirkes af vores humør og følelser. Vi spiser fx, når vi er i godt humør og vil fejre noget, eller når vi skal hygge os. Og de fleste kender til trøstespisning: Vi spiser, når vi er kede af det, eller når det er synd for os. Mange spiser også, når de er i dårligt humør, er frustrerede, bekymrede, urolige, stressede eller føler sig ensomme.

Mange undrer sig over, at de bliver ved med at spise, når de nu godt ved, at det er dumt. Forklaringen er, at  det faktisk hjælper at spise. Når vi spiser mad, vi godt kan lide, udløses der nogle stoffer i hjernens belønningssystem. De hedder neurotransmittere eller signalstoffer, og de får os til at slappe af, opleve nydelse og ro og føle velvære. Men det er en kortvarig fornøjelse!

Mad som erstatning for trøst og omsorg

Vi kan ved hjælp af mad altså opnå eller forstærke positive følelser som nydelse, velbehag og psykisk ro. Mad kan også bruges som erstatning for trøst og omsorg og til at flygte fra ubehagelige negative følelser. Men det ender også med, at vi indtager for mange kalorier og tager på.

At spise for at regulere ubehagelige følelser kender mange til, men det er mest udbredt blandt overvægtige, og især blandt kvinder.

For nogle mennesker fylder den psykologiske funktion af mad og spisning alt for meget. Maden bliver brugt som en form for problemløsning i form af flugt fra ubehagelige tanker, følelser og psykisk smerte og erstatning for behov, som man ikke får opfyldt på anden vis, fx omsorg, tryghed og anerkendelse. At forsøge at løse problemerne ved at spise ender med at blive det egentlige problem. Blandt andet i form af overvægt og oplevelsen af, at man ikke har kontrol.

Hvis du spiser for at flygte fra dine ubehagelige følelser, skal du lære, at der er andre muligheder end at spise!

2.Restrektiv overspisning.

Mange  oplever madstress og bliver for restriktive!

Medierne vrimler med forslag til, hvordan vi bør spise. For der er et stort fokus i vores samfund på sundhed og den slanke krop som idealet. Det fører til, at flere og flere især kvinder oplever madstress og ender med at blive meget restriktive med, hvad de spiser. De deler madvarer delt op i sundt og de usundt. Til det usunde hører fx kage, slik, chokolade, hvidt brød, pizza og chips. Og det er forbudt at spise de usunde madvarer, fordi de feder. Tror man!

Den onde cirkel

De mange restriktioner og forbud skyldes frygten for at tage på eller ønsket om at tabe sig. Er du meget restriktiv med, hvad du spiser, og har du mange forbudte madvarer, kommer du let til at spise for meget, når du bliver fristet og din viljestyrke svigter. Afsavn og forbud øger nemlig risikoen for overspisning. For hjernen opfatter ikke ordet ’ikke’! Hvis du forbyder dig selv at spise fx chokolade med nødder, vil der med jævne mellemrum dukke tanker op om netop chokolade med nødder. Jo mere du tænker, at du ikke må få det, jo mere attraktivt bliver det.

Trang til fx søde sager opstår, når vi ser, dufter eller hører om dem. Du forsøger at kæmpe imod, men det lykkes ikke. Du giver efter og spiser det ’forbudte’ samtidig med, at du tænker: ’Jeg faldt i!’ eller ’nu synder jeg!’ Når du så har dummet dig, tænker du: ’Nu er jeg i gang – nu kan det være lige meget.’  Og du ender med at spise en stor mængde. Bagefter har du dårlig samvittighed og er skamfuld over, at du ingen kontrol har. Din første tanke er: ’I morgen strammer jeg op. I morgen må jeg ikke spise søde sager.’ Du er tilbage ved restriktionerne. Du hænger fast i hamsterhjulet – ’den onde cirkel’.

Tegn på madstress

Du er meget optaget af, at du skal tabe dig.

Du deler madvarer op i sunde og usunde.

Du har mange regler om, hvad du må spise og ikke spise.

Din tænkning er meget sort-hvid.

Du vil gerne være i kontrol, men mister også nemt kontrollen.

Dit humør bliver meget påvirket af mad og vægt.

Du føler ikke, at du kan nyde al mad fuldt ud.

Du får dårlig samvittighed og føler skyld og skam, hvis du spiser noget, der er forbudt for dig.

Din vægt svinger, så du har yoyo-vægt.

Stress og overspisning.

Langvarigt stress kan få os til at spise mere

Vi spiser mere især af søde sager, snacks og fast food, når vi er stressede. Det skyldes tresshormonet kortisol, der øger vores præference for sødt og fedt. Men også at søde sager stimulerer belønningssystemet i hjernen. Dermed dæmpes den ubehagelige følelse af stress, men kun kortvarigt.

Samtidig hæmmer stress vores selvkontrol. Vores ’fornuftsbremse’ virker ganske enkelt ikke så godt, når vi er stressede.

Især overvægtige kvinder ser ud til at spise mere i forbindelse med stress. Samtidig er de tilsyneladende generelt mere følsomme over for ydre signaler som syn og duft om fx søde sager– og især, når de er stressede.

For megen selvkontrol!

Nogle kvinder udøver for meget selvkontrol, når det handler om mad og vægt. Det gælder de såkaldte ’restrained eaters’ (link til restriktiv spisning og madstress). De undgår typisk madvarer, som de opfatter som usunde og dermed forbudte, enten for at tabe sig eller undgå at tage på. ’Restrained eaters’ ser ud til at spise mere i forbindelse med stress, hvorimod de spiser mindre under normale, ikke-stressende betingelser. De bruger mange mentale kræfter på at opretholde den strenge kontrol og prøver ihærdigt at undgå tanker om forbudt mad. Det trætter selvkontrollen – og det ender med, at de giver efter og spiser ’det forbudte’. De havner i en ond cirkel, hvor streng kontrol veksler med kontroltab. Sandsynligvis er den strenge kontrol også i sig selv en stressfaktor.

Kombinationen af højt stress-niveau, en høj tilgængelighed af søde sager, snacks og fast food og et stigende fokus på den slanke krop som idealet udgør en ’giftig’ cocktail, der øger risikoen for overvægt.

Hos Kingodkur har vi efterhånden mange års erfaring med hypnoseterapi, og derfor dækker vi meget bredt. Udover vores succesfulde vægttabskoncept har vi erfaring med at hjælpe vores klienter med en lang række af forskellige udfordringer eller problemstillinger. Eksempelvis forskellige former for angst og fobier; det kan være alt fra højdeskræk eller nålefobi til generaliseret angst. Andre kommer for at få hjælp til at holde op med at ryge eller for at få hjælp til at styre sit alkoholindtag.

Hvis du er i tvivl om hvorvidt hypnoseterapi kan hjælpe dig, står vi altid til rådighed med råd og vejledning. Det er altid fornuftigt at vælge en erfaren hypnoseterapeut. Vores terapeuter er bredt uddannede og har derfor en dybere forståelse for hvad der kan ligge bag de forskellige problematikker og hvordan de bedst kan løses. Vi har en stor og bred værktøjskasse med forskellige terapeutiske metoder og redskaber som vi benytter ad hoc. Med andre ord skræddersyr vi forløbet til den enkelte klient og hjælper dermed folk hurtigere i mål.

Du kan altid bruge hypnoseterapi til at reparere på årsagerne til dine problemer. Gennem hypnosen får du adgang til de gamle sår, som er årsag til dine symptomer i dag. Disse gamle sår fra uforløste hændelser og oplevelser, og de centrale overbevisninger der ligger lagret i din underbevidsthed som resultat af oplevelserne, kan føre til problemer i dit nuværende liv. Med vores hjælp under hypnosen reparerer du på dine gamle sår ved at hjælpe yngre udgaver af dig selv, der stadig har brug for hjælp.

Nogle gange får du adgang til de bagvedliggende årsager ved at fremkalde et minde, andre gange via kroppens reaktioner eller via et symboldrama, der udspiller sig hos dig. Der er mange veje der fører til Rom og når bare du får det godt, er det fint. Der er ikke noget hokus pokus ved hypnoseterapi. Det er en evidensbaseret, videnskabeligt dokumenteret terapeutisk metode. Kort fortalt er hypnose blot trance, dvs. det du oplever, når du falder i staver. Vi taler om at du går ind i det rum inde i dig, hvor kun du kan komme. Klinisk hypnose eller hypnoseterapi er defineret ved at man benytter sig af en trancetilstand til at skabe nogle positive forandringer hos den enkelte klient. I forhold til den hypnosebehandling som vi tilbyder hos Kingodkur er den vigtigste viden beskrevet her: Hypnose er en tilstand hvor du kommer i trance. Man kan beskrive den som afslapning, øget fokus og særlig modtagelighed.

Vi oplever alle at være i trance flere gange dagligt, selvom vi måske slet ikke opfatter tilstanden på den måde. Vi er i en form for trance når vi falder i staver eller dagdrømmer og tit sker det også når vi kører bil eller er ude at løbe, eller når vi er i gang med noget andet hvor kroppen ved hvad den skal gøre og tankerne kan løbe frit. Trancen er dybere og forekommer også lige før man falder i søvn. Kroppen er dejligt afslappet og hjernen arbejder langsomt og roligt. Det er mere eller mindre den hypnotiske tilstand, som du kommer til at opleve.

Klinisk hypnose sigter mod at fremkalde denne helt naturlige trancetilstand, men planlagt og med vilje, for at vi derefter kan benytte os af tilstanden til at fremme nogle positive forandringer. At være under hypnose (eller i hypnotisk trancetilstand) giver personen mulighed for at være mere modtagelig over for terapeutens forslag om positive ændringer, blandt andet fordi man er i en tilstand af intens fokuseret opmærksomhed. I denne tilstand samler opmærksomheden sig om kun én ting; nemlig om det emne, man gerne vil bearbejde. Det betyder at omgivelserne træder lidt i baggrunden og bliver tillagt mindre betydning. Man kan måske høre lyde en gang i mellem eller man kan fornemme lys og bevægelse i rummet, men det forstyrrer ikke koncentrationen.

Hvis det alligevel forstyrrer kan man nemt vende tilbage ved at vælge at lytte fokuseret igen. Når hjernen er i trance er det parasympatiske nervesystem aktiveret. Hjertet slår roligere, puls og blodtryk sænkes og samtidig sker der et skift i hjernebølgernes hastighed, som bliver langsommere og langsommere. Det er ikke vigtigt at kende navnene på hjernebølgernes mønster eller frekvens (Hz) for at forstå hvad hypnose er, men de er alligevel nævnt her for at du skal vide, at det er helt naturligt for hjernen at gå i trance, og at det faktisk sker helt af sig selv hver eneste dag. Man siger at hjernebølgernes mønster går fra beta (vågen tilstand på 12-30 Hz) til alfa (døset tilstand på 08-12 Hz) videre til theta (let søvn tilstand på 04-07 Hz) og til sidst til delta (dyb søvn tilstand på 00-03 Hz). Oftest er man i alfa eller theta, når man modtager klinisk hypnose, men man kan også falde i søvn og være i delta mønstret.

Når dine hjernebølger er langsommere, lytter du på en anden og dybere måde. Din hjerne registrerer flere detaljer og flere sanser kommer i brug. Det sker alt sammen helt automatisk. Du er så koncentreret, at alt omkring dig forsvinder lidt eller helt fra din bevidste opmærksomhed. Du vil være mere modtagelig over for forslag til positive ændringer. Måske har du oplevet at vågne om natten og skrive stikord til en drøm ned. Når du vågner om morgenen, kan du simpelthen ikke huske drømmen, men når du læser dine stikord, kommer du i tanker om alle detaljer. Eller du kan måske ikke finde dine nøgler, men når du ser hvor de er, så husker du at du lagde dem dér og hvornår du gjorde det.

Alle data bliver gemt i hjernen, selvom vi ikke altid er bevidste om det. Det gælder alle hjernebølgemønstre, også når vi sover dybt. Målet med at komme i trance i klinisk hypnose er ikke at få hjernebølgerne helt ned i delta, men falder du i søvn, mens du lytter til hypnosen så gør det ikke noget. Hypnosen virker alligevel, på samme måde som hjernen gemmer dine drømme og handlinger som at lægge nøgler fra dig, selvom du ikke altid kan huske alt. Trancetilstanden minder altså om helt almindelige situationer i hverdagen, hvor du falder i staver eller dagdrømmer.

I hypnosen har trancen bare et mere målrettet formål. Den naturlige trance med de langsommere hjernebølger skabes kunstigt og bruges til din fordel. Men oplevelsen af de langsommere hjernebølger er helt naturlig og velkendt. De fleste der har prøvet hypnoseterapi bliver lidt skuffede første gang. Når hypnose sessionen er ovre, fortæller mange, at de forventede, at der ville ske noget usædvanligt, men det gjorde det ikke – de var ikke rigtigt væk. Måske har de set et hypnoseshow, hvor folk fremstod helt forandrede. Måske har de forestillet sig, at de ville komme i en helt ny slags tilstand under hypnose. Derfor går de ud fra, at hypnosen ikke virkede. Men sådan er trancen generelt ikke, medmindre du var ved at falde i søvn og begynder at drømme eller medmindre metoden bruges til eksempelvis traumeforløsning.

Normalt vil du opleve tilstanden som den er i din hverdag, men med lukkede øjne og med et klarlagt formål. Hypnosens effekt hænger ikke sammen med at du skal opleve en usædvanlig tilstand, eller at du skal opleve dig selv som helt forandret. Du er stadig dig selv. Men nu handler, føler eller tænker du mere i overensstemmelse med de ønskede positive ændringer. Nærmest alle mennesker kan hypnotiseres selvom det er forskelligt hvor påvirkelige vi er, og hvor dybt vi kan komme. Det er et fåtal der ikke kan hypnotiseres og så skyldes det at de ikke vil tillade sig selv at gå i hypnose, hvad enten det er bevidst eller ubevidst. Vil man ikke, kan man ikke tvinges i hypnose.

For at kunne komme i hypnotisk trancetilstand skal man give hypnotisøren lov til at føre en i trance. Når formålet med hypnosen er at hjælpe et menneske med at skabe positive forandringer er det nemlig vigtigt for effekten, at det menneske er enig i hypnosens formål og indhold. Det lyder måske lidt indlysende, men det er vigtigt for effekten at du ikke søger at ændre på noget fordi andre ønsker det, mens du selv er ligeglad med målet. Hypnoseterapi henvender sig altså til dig der er åben for at blive hypnotiseret og som ønsker de mål, som dine hypnoser kommer til at handle om. Nogle kan være bekymret for om de kommer ud af trancen igen. De frygter at de bliver hængende i hypnosetilstanden, ligesom de har set det i fjernsynet med scenehypnose. Det behøver man ikke at være bekymret for. Man kan altid meget let komme ud af trancen igen. Det kan ske ved egen vilje bare ved at åbne øjnene eller med vejledning fra hypnotisøren, hvor sanserne lige så stille bliver vækket igen.

Du vil også til enhver tid omgående komme ud af trancen igen hvis du hører bestemte ord der signalerer fare eller der sker noget andet, der kræver din fulde opmærksomhed. Man kan altså ikke blive hængende i hypnosetilstanden. På samme måde kommer du straks tilbage fra dit dagdrømmeri, hvis nogen siger dit navn. Man kan altså komme ud af trancen på et splitsekund. Terapi der udføres når klienten befinder sig i en hypnotisk trancetilstand er hurtigt virksomt, blandt andet fordi klienten får lettere adgang til de bagvedliggende årsager til problemet. Mange klienter bliver overraskede over at symptomerne som oftest skyldes noget helt andet, end det de troede før hypnosen.

Når man arbejder med de rigtige årsager fra starten af, opnår man selvsagt hurtigere bedring. Det er vigtigt at understrege, at blot det at afdække årsagerne sjældent er tilstrækkeligt til at opnå bedring. Hypnoseterapeuten skal derfor kunne meget mere end at føre klienter i trance. Næsten alle mennesker kan hypnotiseres, men det er forskelligt hvor påvirkelige vi er. Det vigtigste for at kunne komme i en hypnotisk trancetilstand er at give terapeuten lov til at føre en i trance og tillade sig selv at føle og opleve, frem for at tænke. Det er også væsentligt at lave en grundig undersøgelse og at tale sammen hver gang, inden klienten skal i hypnose, ikke mindst med det formål at minimere modstand. Ingen kan tvinges til at gå i hypnose hvis man ikke vil og ingen kan tvinges til at tage imod forslag under hypnosen, som man ikke ønsker at tage imod. Men hvis klienten selv ønsker det, kan en terapeut guide den pågældende i hypnose og i hypnosen er det man oplever lige så virkeligt, som når man dagdrømmer. Derfor kan klienten ændre en vane under hypnose, hvis han eller hun ønsker det, eller komme til at forholde sig følelsesmæssigt på en ny måde til en traumatisk oplevelse.

250 g hvidkål

1 lille løg

Ca. 70 g 400 – 500 g hakket kyllingekød

1 stort æg

1 spsk sennep

½ tsk kværnet muskatnød

1 tsk tørret rosmarin

1 tsk salt

½ tsk peber

Olie til stegning

Fremgangsmåde : Snit hvidkålen fint. Tilsæt alle ingredienser og ælt dem godt sammen. Formes til frikadeller med en spiseske og steges i smør på en varm pande.

Serveres med Ovnbagt blomkålsris